Atypisk mælkefeber
Umiddelbart bliver calciumforsyningen mistænkt for at være mangelfuld, og det er helt klart også det første, man skal få tjekket. Men når rationerne regnes igennem, så ser det ud til, at forsyningen er OK, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at optaget er OK.
Blodprøver udtaget på syge køer, dvs. køer der er gået ned, viser underskud af calcium og et lavt niveau af både magnesium og fosfor. Men de raske køer i besætningerne ligger faktisk ofte helt, som de skal og uden at nærme sig grænserne for underforsyning. Det bekræfter os i, at forsyningen er ok, men der er noget andet galt. Og den gamle anekdote om, hvorvidt det er hønen eller ægget, der kom først, synes at være en oplagt betragtning her. Vores erfaring er, at der skal fokus på en sund vom, både i forhold til syre-basebalancen og den rette stimulering af vommen med god struktur og fylde i de letfordøjelige foderrationer, der fodres med i dag. Vi har IKKE en enkelt løsning på problemet, og vi mener heller ikke, løsningen er ensidig eller ens hver gang.
Men vi står gerne til rådighed for vores mineralkunder med at finde årsagen og løsningen på de problemer, der er i samarbejde med øvrige fodringsrådgivere og dyrlæger omkring besætningen. Det koster IKKE ekstra at inddrage os i dette arbejde, men det er en del af pakken, når man køber mineraler hos Vilofoss, så det er bare at kontakte os.
Bedre omsætning af foderet ved tilsætning af levende gærceller
Tilsætning af levende gærceller til en fuldfoderration kan hjælpe med en bedre foderomsætning og dermed bedre foderudnyttelse. Levende gær vil udover at stabilisere syre-basebalancen i vommen også forbruge evt. ilt, der er kommet med ned i vommen ved foderoptaget, til stor fordel for vommens mikroorganismer, der helst vil arbejde under iltfrie forhold. Ved gødningsskylninger foretaget før og efter tilsætning af levende gær, har vi ved tilsætning af levende gær konstateret en mere ensartet gødning, en mindre andel af den grove og ufordøjede gødning, et større foderoptag samt en øget energiudnyttelse. Gær er, i modsætning til andre tilsætningsstoffer, et af de produkter, hvor man hurtigt - inden for 3-4 uger, kan se den opnåede effekt, og det gør det nemt at afprøve, om det vil have den ønskede effekt i den pågældende besætning.
Tabel 1: Gødningsskylning hos kunde. Før og efter tilsætning af Yea-Sacc gær
Billede 1: Gødning vasket igennem inden tilsætning af Yea-Sacc gær. Skålen med den hvide ring er fra det øverste grove sold, i midten er fra det mellemfine sold og længst til højre i billedet er fra det nederste fintmaskede sold.
Billede 2: Gødning vasket igennem efter tilsætning af Yea-Sacc gær. Skålene står her i modsat rækkefølge i forhold til billede 1, men det gælder stadig, at skålen med den hvide ring er fra det øverste grove sold, i midten er fra det mellemfine sold og længst til venstre i billedet er fra det nederste fintmaskede sold.