Om Vilofoss / Karriere

En karriere hos Vilofoss

Vi har højt til loftet og langt til begrænsningerne.

Der følger et ansvar med, når man som Vilofoss er et af Europas største premix-producenter, og det ansvar er vi klar til at tage. Men vores ambitioner rækker videre. Vi vil være blandt de førende landbrugsselskaber inden for vitamin- og mineralsektoren, og vi vil skabe værdi for vores ejere ved at levere den bedste kvalitet, service og rådgivning.

For at nå vores fremtidige mål skal vi yde vores bedste, og derfor må vi være enige om, hvad vi forventer af hinanden. Vi forventer passion, ansvarlighed og et stort selvstændigt drive. Vi forventer, at du ser mulighederne - og går efter dem med en jernfast vilje.

Til gengæld kan du forvente af os, at vi sætter det selvstændige initiativ over anciennitet og titler. Du kan forvente at blive en del af et professionelt team med høj faglighed med mange muligheder, også internationalt. Du kan i det hele taget forvente meget af os, men ikke, at vi bremser dig.

For hvis ikke vi skulle gå forrest, hvem skulle så?

Vilofoss er varemærket for DLG-koncernens vitamin- og mineralforretningsområde. Vi har globalt 17 fabrikker og over 500 medarbejdere.

Værdier

Vores tre kerneværdier er udgangspunktet for alt, vi gør. Dem kan du læse mere om her: Vores værdier

Ledige stillinger

Nedenfor finder du et link til en side med vores aktuelle ledige stillinger: Ledige stillinger 

Sådan foregår rekrutteringsprocessen

Når du søger et job hos os, tager du et skridt, der kan få stor betydning for dig – og det har vi respekt for. Derfor gør vi os umage for at give dig en tryg og gennemsigtig proces, hvor du føler dig godt behandlet hele vejen. 

Du kan læse mere om, hvordan rekrutteringsprocessen foregår hos os her: Rekrutteringsproces