Claus Drøhse fik endelig bugt med mælkefeberen

af Klaus Eriksen, redaktør, Bovilogisk

Claus Drøhse har haft store problemer med mælkefeber og med de dertilhørende følge-"gaver", så som løbedrejning, mastitis, børbetændelse og tilbageholdt efterbyrd.
Han havde prøvet mange tiltag for at komme det til livs. I august 2017 og frem til april 2018 forsøgte han med sursalte, men uden held. Derudover havde han store udgifter til kalkpræparater, som heller ikke virkede tilstrækkeligt.
Mælkefeberproblemerne betød også, at dødeligheden blandt nyfødte kalve var oppe på 10 procent - en uholdbar situation, når man også har eget opdræt.

At spotte en subklinisk mælkefeber

Men det var det ikke blot antallet af kliniske tilfælde, som var blevet for stort. Det samme var antallet af subkliniske tilfælde. For som Claus Drøhses dyrlæge udtrykker det, er han "utroligt dygtig til at spotte den slags tilfælde. Han har øje for det. Og det er altså ikke alle mælkeproducenter, der kan det." Men hvordan spotter han det?
På bedriften har han indført eget track-and-trace-program. Det betyder, at de tjekker øjnene på alle køer, der lige har kælvet.

- Er den træt i øjnene? Ligner den mig en søndag morgen efter en hård bytur? Så er der noget galt. Så skal vi have noget kalk i den, siger han.
Derudover viste køerne ikke interesse for hverken at slikke kalvene efter kælvning, og de åd nærmest intet. Og Susanne Sommerlund, Claus Drøhses dyrlæge, kunne høre, at de havde alt for få vomkontraktioner. Der var "intet flow i dem, og gødningen var alt for fast".
Ifølge Claus Drøhse er det nemt at administrere track-andtrace, for "man kan jo bare gå ind og kigge på dem". Men det skal gøres, og det bliver gjort. I takt med stigende antal af mælkefeber, steg udgifterne til kalk bolus’er, diverse energiprodukter og dyrlæge. Og som nævnt ovenfor, havde han fra august 2017 og frem
til april 2018 forsøgt sig med sursalte og "utallige" justeringer af princippet.
- Efter at jeg kom til som besætningsdyrlæge, lagde vi en plan. Jeg foreslog, at vi forsøgte os med et relativt dyrt tilskudsprodukt til foderet. Men heldigvis kunne Claus se idéen med planen, siger Susanne Sommerlund.

Det kræver en dyrlæge

Der var ikke udsigt til afkast med det samme med det nye produkt. X-Zelit er navnet, og prisen kan for mange virke pebret. Men alternativet var værre, og desuden var der flere forhold, som talte for at introducere produktet.
På ejendommen havde - og har - man far off-opdeling og close-up, med goldkøerne placeret på en tilstødende ejendom.
- Når man allerede har opdelt sine køer sådan, er det en oplagt løsning med X-Zelit. Herved kunne køer 2-3 uger før kælvning i close-up holdet nemt tildeles X-zelit. Samtidig kunne Vilofoss dokumentere, at det virker, og så er produktet sporbart i blodprøver.
For Claus er det nemlig vigtigt med "track and trace", og X-zelit er netop målbart, siger Susanne Sommerlund.
Claus Drøhse afbryder:
- Men det kræver også, at du har en dyrlæge med på projektet. Vilofoss fortæller dig, hvordan du skal fodre, men følger ikke op på hele processen omkring flytningen, udfodringen, og om køerne optager X-Zelit. Du skal have køerne inde i close-up holdet mindst to og gerne tre uger før kælvning, siger han.
Samtidig pointerer begge, at det er rasende vigtigt, at man følger doseringen. Den vejledende mængde er 500 gram per ko per dag i tilskud. Derfor skal man tælle antallet af goldkøer, som skal have produktet. Er antallet gået fra 15 til 20, er det vigtigt, at man opjusterer dosis.
Derfor går det ikke, at man gør, som mange nok ofte kommer til: tilsætter en bestemt mængde hver gang. Der er det vigtigt, at man afmåler de korrekte mængder ved hver udfodring, "selv om det kan være irriterende".
Samtidig er det vigtigt at følge op med blodprøver. Susanne Sommerlund pointerer, at det langt fra er alle landmænd, som er klar over, at man kan bede Vilofoss sponsorere analyseudgiften til blodprøver, som kan fortælle, om produktet overhovedet bruges rigtigt på bedriften og dermed har den effekt, det skal
have.
- Mange er ikke klar over det, men det er et utroligt godt redskab, når man bruger et dyrt produkt. På den lange bane har det dog vist sig at være langt billigere, siger Claus Drøhse.
Efter introduktionen er antallet af tilfælde af mælkefeber reduceret med mere end 80 procent. Og kalvedødeligheden er gået fra omkring 10 procent til under det halve.

Personalet skal forstå sammenhængen

Men der er et kraftigt men. For hvis man bruger produktet forkert, vil man ikke kun spilde en masse penge: Man vil tilmed selv påføre køerne en mælkefeber.
Årsagen er, at produktet binder kalk, og derfor må man på intet tidspunkt give produktet til køer, der netop har kælvet.
- Du kan ikke bare vente med at flytte koen over på almindelig
laktationsfoder et par dage. Det skal ske med det samme, siger
Susanne Sommerlund.
Netop derfor er det vigtigt, at samtlige medarbejdere forstår,
hvordan produktet virker.
- Også dette tiltag har krævet, at jeg har inddraget mine
medarbejdere. De skal forstå, hvorfor vi gør tingene på en bestemt
måde. Ellers kunne man nok ikke bebrejde dem, hvis de nogle gange
var langsomme til at få flyttet en ko, siger Claus Drøhse.