Flottere smågrise og tilvækst på op imod 550 gram
19. august 2019

Flottere smågrise og tilvækst på op imod 550 gram: ”Godt samarbejde giver større tilvækst, bedre mavesundhed og bedre trivsel”

Ole Mathiasens grise har det godt på Nørregaard i Nordjylland. En del af æren tillægger han det gode samarbejde med DLG og Vilofoss. Efter nogle besøg og gennemgang af hele stalden og foderplanen har han skiftet foder og mineralblandinger til smågrisene. Det har gjort underværker på bl.a. deres mavesundhed og tilvæksten er steget fra 480 gram til op imod 550 gram pr. dag.

Griseproducent Ole Mathiasen er hjemmeblander med 750 søer, 24.000 smågrise og 3.000 slagtegrise. Han er ikke i tvivl om, at det gode samarbejde mellem DLG, Vilofoss og ham selv har været en vigtig faktor i grisenes fremskridt. 

”Jeg er meget tilfreds med samarbejdet med DLG og Vilofoss, som fungerer rigtig godt. Konsulenterne Karl Roslev og Martin Serup har en kæmpe viden, og et virkeligt godt syn for grisene. Når de kommer forbi sammen, så gennemgår vi hele stalden og foderplanerne sammen. Deres egne erfaringer med at passe grise, betyder rigtig meget for mig.” 

”De udfordringer, der kan være, bliver taget seriøst, og der er en ægte interesse i at få løsningerne til at virke og give fortjeneste for mig som griseproducent. Det er ikke kun rådgivning om mit foder, jeg får. Jeg kalder det en form for udvidet rådgivning, når de kigger forbi. Så jeg er meget tilfreds med det høje faglige niveau og de løsninger, som de kommer med,” siger Ole Mathiasen.

Læs mere vores vitamin og mineral løsninger til en effektiv griseproduktion.

 

Godt og vigtigt samarbejde

Ole Mathiasen producerer Antoniusgrise på 30 kg på sin bedrift ved Suldrup. Siden 2004 har han kørt I/S med sin far og i juli 2014 tog de en helt ny sostald i brug. Generationsskiftet på Nørregaard blev gennemført i 2017, og de køber stort set alle deres produkter ved DLG og Vilofoss. 

”Vi bruger Vilofoss Landmix 2730 til smågrisene i farestalden og forsætter i klimastalden, hvor de efter 10-14 dage faser over til Vilofoss Landmixblanding – alt afhængigt af grisenes størrelse. De får samtidig Grisat, som er en rigtig god mælkeerstatning som blandes i startfoderet til smågrisene i farestalden. Vi bruger også Grisat som supplement til de mindste grise i farestalden, hvilket er med til at give dem en rigtig god start, som er så vigtig for smågrisenes velbefindende,” siger Ole Mathiasen og fortsætter:  

”Vi har kørt med den nye foderplan i snart et år, hvilket har givet det hele et løft. Mavesundheden er blevet bedre, den daglige tilvækst er steget fra 480 til op imod 550 gram, så jeg er meget tilfreds med samarbejdet med Vilofoss og DLG.” 

App og Kundeportal

”Jeg bruger primært DLG Appen til at skabe mig et hurtigt overblik over, hvad vi har på kontrakt, hvad har vi brugt, og hvad har vi tilbage. Jeg er også begyndt at bestille eksempelvis diesel på appen, hvilket er virkelig hurtigt og nemt,” siger Ole Mathiasen. 

OLE MATHIASEN
Nørregaard, Suldrup, Nordjylland
750 søer
24.000 smågrise
3.000 slagtegrise
415 hektar med byg, hvede, havre og raps. Bruger alt korn selv og sælger havre og raps videre. 
Køber det meste til gården hos DLG, herunder råvarer, planteværn, såsæd, mineraler, mælkepulver, FarmPack-produkter, diesel, smøreprodukter og smøremidler. 

Grisat mælkeerstatning
Grisat er en syrnet mælkeerstatning, der modvirker skadelige bakterier i den udrørte mælk og mindsker risikoen for vækst af skadelige bakterier. Produktet er meget velsmagende, har et meget højt indhold af næringsstoffer, og er den mælkeerstatning, der ligner somælk mest. Det er samme råvarer hver gang. Grisat anbefales til skålfodring og som topdressing. Kan også anvendes i jernanlæg, som anvendes til mælk. Læs om Grisat.