Gårdmineralløsning anbefales stadig til malkekøer
I december 2021 er der udkommet nye NASEM-normer, som afløser NRC 2001, som de danske anbefalede normer er bygget på. NASEM-normerne er ligesom NRC af amerikansk oprindelse, og er lavet i et samarbejde mellem nogle af verdens førende forskere inden for ernæring af malkekøer. De har i deres arbejde samlet og vurderet en masse forsøgsrapporteringer, og der ligger derfor et stort kildemateriale bag disse anbefalinger.
NASEM-normerne er derfor et godt udgangspunkt til at fastsætte hvilke niveauer de forskellige vitaminer og mineraler skal tildeles i, men med visse forbehold, da NASEM-normerne:
- er fastsat med udgangspunkt i amerikanske foderplaner og der vil derfor være variationer over til danske foderplaner, hvor niveauerne skal revurderes fordi fordringen er anderledes
- forudsætter at dyret er i en generel god og sund form
- er defineret som behov for opretholdelse af nuværende livsstatus – det vil sige et absolut minimumsniveau for at dyrets produktivitet og sundhed ikke forværres
- er IKKE udarbejdet som responsfunktioner, hvilket betyder, at der i mange tilfælde vil kunne opnås et positivt respons ved at øge tildelingen over norm på f.eks. ydelse, sundhed eller tilvækst alt efter hvilket mineral, der er i spil
Principperne bag normerne
Normværdierne bygger på princippet om normalfordelingskurven og angiver således det gennemsnitlige behov for den pågældende gruppe. Det vil sige, at hvis gennemsnitsydelsen for besætningen ligger på 38 kg EKM og det er den ydelse man udregner tildelingen af mineraler og vitaminer efter, så vil de 50 % af dyrene i besætningen, som trækker gennemsnitsydelsen ned (<37 kg EKM), få opfyldt deres behov, mens den andel halvdel, med en højere ydelse end gennemsnittet (>37 kg EKM) faktisk bliver underforsynet.
Så har man f.eks. et ønske om, at besætningens ydelse skal stige, så er det ikke minimumsbehovet af de mineraler, som har direkte indflydelse på dyrets mælkeproduktion, som skal tildeles.
Datagrundlag for normerne
I NASEM normsamlingen skelnes der endvidere imellem kategorierne ”krav” til indtag og ”tilstrækkeligt indtag”. Det afgørende for, at mineralnormen tilhører den ene eller anden kategori, er datagrundlaget for den opstillede norm.
”Krav”: der er masse forskellige forsøg, der uafhængigt af hinanden bekræfter et givent niveau som et anbefalet minimumsniveau.
”Tilstrækkeligt indtag”: datagrundlaget er i denne kategori derimod spinkelt, og forskellige forsøg har måske vist forskellige resultater. Normer inden for denne kategori vil således være fastsat ud fra det lavest angivne niveau i forsøgene der er lavet, og som ikke har påvist negativ konsekvens for opretholdelse af dyrets aktuelle livsstatus (Drackley, 2021). Værdien her er således baseret på en ekspertvurdering med udgangspunktet: ”Hvis hovedparten af dyrene æder denne mængde, vil de højst sandsynligt være OK” (Weiss, 2021)
Normerne skal bruges med omtanke og ikke bare følges blindt
En anden og væsentligt faktor også at holde sig for øje er, at NASEM-normerne ikke tager højde for mineralernes interaktioner på hinandens optagelse. Som et klassisk eksempel på dette er en nedsat optagelse af magnesium, som konsekvens af en forhøjet koncentration af kalium i foderrationen, således ikke medregnet i den angivne magnesiumnorm. Derfor skal der ved tilstedeværelsen af højt kaliumniveau i foderet, kompenseres ved at øge magnesiumtildelingen, for at sikre at minimumsbehovet for magnesium, som koen optager, bliver opfyldt.
Det naturlige indhold af mineralerne varierer især i grovfoder, men variationer vil også forekomme i tilskudsfoder. Figuren her viser variationen på kaliumindholdet i 1. slæt kløvergræsensilage som gennemsnit fra år til år. I 2021 sås spredning på de analyserede niveauer fra 21 g/kg TS til 33,3 g/kg TS. Derfor vil behovet for supplering af magnesium via mineralblandingen også variere alt efter rationens sammensætningen og i dette tilfælde kaliumkoncentrationen.
Mineralforsyningen skal skræddersys den enkelte bedrift
Samlet set er det med mineralforsyningen en kompliceret, men vigtig størrelse. Der er rigtig mange faktorer, som spiller ind, og som man er nødt til at have et samlet overblik over for at ramme plet i forhold til forventet ydelse og sundhed. Når man vil sikre sig, at køerne får behovet for mineraler og vitaminer opfyldt så er gårdmineraler netop løsningen, fordi de kan skræddersyes fodringen på den enkelte bedrift.