Har dine køer fået ”briller” ?
31. maj 2019

Har dine køer fået ”briller” ?

Hvis dine køer har dårlig tilvækst, diarré eller blegnet hårfarve omkring øjnene, kan det være et tegn på kobbermangel.

En ny fodersæson er godt i gang og flere har i år måtte sammensætte foderplanerne noget anderledes end tidligere år, pga. af den varme sommer og dermed ændrede grovfodermængder og ikke mindst kvalitet.

Hos Vilofoss har vi fået flere henvendelser fra bekymrede landmænd, der nu har observeret såkaldte ”kobberbriller” hos køerne, og er forsyningen af kobber så ikke god nok, eller er der noget andet galt?

Kobber er et essentielt mikromineral for kvæg generelt og dermed også for en malkeko. Tegn på kobbermangel er dårlig tilvækst, diarré, manglende drægtigheder og så den blegnende hårfarve hvor de første tegn herpå typisk ses omkring øjnene på koen, hvor hårlaget er tyndt – såkaldte ”kobberbriller”

Ved klinisk undersøgelse for kobbermangel, ses anæmi (manglende hæmoglobin i blodet), reduceret kobberindhold i både blodplasma og i leveren og samtidig en øget ophobning af jern i leveren.

Ko med briller

 

Supplerende kobbertildeling

Behovet for tildeling af kobber til kvæg er stigende med stigende tilstedeværelse af molybdæn i foderrationen. Ved et tilbageblik I litteraturen er angivet en minimums sikkerhedsforhold for kobber i forhold til molybdæn på 2-4 gange. (Underwood, 1976).  Er kobberindholdet lavt og molybdænindholdet højt i grovfoderet (græsensilagen) vil supplerende Kobbertildeling via en mineralblanding derfor ofte være nødvendigt. Øget tilstedeværelse af molybdæn i grovfoderet øger risikoen for kobber-molydæn kompleksdannelser, som gør kobberet utilgængeligt for koen.

Så et godt udgangspunkt for at få tildelt og optaget den rette mængde kobber i dyret er således at kende bidraget fra grovfoderet og vores anbefaling er, at fåtaget en mineralanalyse af det foder der ligger i stakken.

Ufordøjelige dele

Resultaterne af de indkomne mineralanalyser på græsensilager fra 2018 viser meget stor variation i indholdet af mikromineralerne og dermed også på kobber- og molybdænindholdet. Og det næste spørgsmål er så om tilgængeligheden af det kobber der er, i ensilagen er god nok, eller om den stressede vækstsæson har ændret i tilgængeligheden af det? Kobber som koen har indtaget udnyttes alt efter kilde kun med 1-5 %, og ca. 60 % af kobberet i græsensilage vil være lokaliseret i de ufordøjelige dele af planten (Kincaid, 1983). Så væsentlige ændringer i indholdet i grovfoderet vil alt andet lige også betyde væsentlige ændringer for koens udnyttelse.

Supplerende kobbertildeling via mineralblandingen kan ske på forskellige måder. Oftest vil der i mineralblandinger anvendes kobbersulfat som er en forholdsvis billig kobberkilde. Brugen af kobbersulfat kræver dog at råvaren opløses i fordøjelseskanalen og at kobberionen derefter finder en transportør en såkaldt ligand at binde sig til, for at den kan optages over tarmvæggen. Sker dette ikke, eller bliver der dannet en kompleksdannelse som før nævnt med f.eks. molybdæn. Optages kobberet ikke og bliver derfor udskilt igen. Ved anvendelse af kobbersulfat som kobberkilde er der også risiko for at kobber ionen og svovl ionen kan binde sig igen i en kobbersulfid binding, som også gør kobberet utilgængeligt for koen.

Kobbersulfat er ikke hensigstmæssgit i større mængder for vommens bakterier.

Dette kan undgås ved at bruge organisk bundne kobberkilder, hvor kobbermolekylet kemisk bindes til en aminosyre og chancen for at koen så optager og udnytter kobberet øges væsentligt.

 

 

 

Kilder:

Underwood, E.J. 1976: Molybdenum in animal nutrition. Molybdenum in the environment W.R. Chappell and K.K Peterson, ed. Marcel Dekker, Inc., New York, NY

Kincaid, R.L, Blauwiekel, R.M. and Cronrath, J.D. 1986: Supplementation of Copper as Copper Sulfate or Copper Proteinate for Growing Calves Fed Forages Containing Molybdenum. Department of Animal Sciences Washington State University, J. Dairy Sci 69: 160-163

Kincaid, R.L., and Cronrath J.D. 1983: Amounts and distribution of minerals in Washington Forages. J. Dairy Sci. 66: 821

Jannie R. Ugelvig
Faglig Ansvarlig