29. september 2022

Igangværende studie fra Tyskland viser en signifikant effekt af HooFoss mod digital dermatitis

Udført af de tyske klovspecialister Dr.med.vet. Andrea Fiedler, Dr.med.vet. Charlotte Kröger og Dr.med.vet. Katharina Grimm

Forsøget blev påbegyndt ved årsskiftet 2021 på to tyske malkekvægsbesætninger med hver ca. 70 køer, tilsammen 139 køer. Alle dyr gennemgik en klovbeskæring med registrering af alle tilfælde af digital dermatitis (DD). Samtidigt blev alle betydelige DD-tilfælde (M1>1,5 cm, M2, M4 og M4.1) behandlet med en 66% salicylsyre salve under forbinding. Efter 2-3 dage blev forbindingerne fjernet og der kunne ikke længere observeres åbne sår, men i mange tilfælde var der ikke opnået fuld heling. 14 dage efter salicylsyrebehandlingen blev afsluttet, påbegyndtes der to ugentlige behandlinger med HooFoss på den ene bagklov. Den anden bagklov blev sat som kontrol og modtog ingen yderligere behandling ud over salicylsyre. Behandlingen blev gjort med en speciallavet batterisprayer, hvor der blev fokuseret på at skylle klovspalten kortvarigt, efterfulgt af en kort skylning af huden over den bagerste del af kloven.

Klovspecialister er primært fokuseret på at nedbringe M2 og M4.1, da disse to akutte tilstande er forbundet med smerte, halthed og nedsat ydelse. M3 er betegnelse for smertefrie DD sår i helingsfasen, hvor der er dannet sårskorpe og inflammationen har lagt sig. M4 er betegnelsen for kroniske DD sår, hvor der ses forhorninger og vortelignende vækster. Tilstanden giver typisk ikke smerte eller halte køer, men til gengæld er det en smittekilde, hvor bakterier spredes ud i klovmiljøet og kan inficere andre køer. HooFoss kan godt give koen den nødvendige beskyttelse i hudområdet over klovene, for at koens immunforsvar kan reducere M4 DD sår, men det tager længere tid, typisk 3-6 måneder.

 

2 uger efter behandling med salicylsyre og før opstart med HooFoss

 

M2

(alle størrelser)

M3

(alle størrelser)

M4

(alle størrelser)

M4.1

(alle størrelser)

Kontrol klov

32

0

26

16

HooFoss behandlede klov

39

0

20

20

 

3 uger efter opstart med HooFoss (5 uger efter behandling med salicylsyre)

 

M2

(alle størrelser)

M3

(alle størrelser)

M4

(alle størrelser)

M4.1

(alle størrelser)

Kontrol klov

11

0

69

8

HooFoss behandlede klov

1

9

60

1

 

Konklusion

Efter 21 dage med I alt 6 behandlinger med HooFoss kunne der registreres et signifikant lavere niveau af de akutte digital dermatitis stadier M2 og M4.1 i forhold til kontrol. Samtidigt var flere DD sår flyttet over i helingsfasen M3.

Studiet løber stadig og der ses yderligere forbedringer ved de HooFoss behandlede klove i forhold til kontrolklovene. Der er netop påbegyndt behandling af begge bagerste klove af dyreetiske årsager. Her undersøges der forsat på effekten overfor DD, samt der inkluderes halthedsscore og mælkeydelsen. 

Lær mere om HooFoss