For at opnå en optimal produktion med sunde dyr og høj tilvækst er det nødvendigt at kende alle næringsstoffer, der anvendes i besætningen.
25. januar 2015

Guide: Mineraler og vitaminer til får og lam

For at opnå en optimal produktion med sunde dyr og høj tilvækst er det nødvendigt at kende alle næringsstoffer, der anvendes i besætningen. Grovfoder, kraftfoder og korn er til at føle på, og man har mulighed for at få en analyse eller indlægsseddel på det. De fleste har det nok lidt anderledes med mineraler og vitaminer. Selvfølgelig findes der en indlægsseddel på sækken, men hvad siger den, og hvad er dyrenes behov?

VM Får Grøn indlægsseddel

Tilsætningsstoffer (garanti pr. kg) - her angives vitaminerne A og D i internationale enheder som f.eks. 250.000 i.e A = 5.000 i.e ved 20 grams tildeling.

E-vitamin oplyses i Dl-alfa tokoferol (teknisk betegnelse) og med 2** som 1.200 i.e.

Mikromineralerne oplyses i mg/kg med oplysning om hvilke råvarer, der ligger bag.

Sammensætningen af råvarer oplyses i faldende orden med eller uden %.

Indholdsgaranti: Oplyser makromineralerne i %.

Brugsanvisning: Her nævnes dyregruppe for produktet samt tildelingsmængde.

Holdbarhed oplyses ved udløbsdato/ fremstillet før.

Anvendelse oplyses af hensyn til maks. tildeling af f.eks. selen.

Klassificering/mærkning er en EU-forordning med evt. fareklasse.

Tildeling: Der er en vejledende tildeling og en maks. tildeling - det er ren lovgivning.

key interactions

Mineraler og vitaminer fra foder

Græsprodukter, som frisk græs til afgræsning, ensilage og hø, giver mest calcium (Ca), kalium (K), fosfor (P) samt et pænt indhold af mikromineraler. Indhold af A- og E-vitamin kan være pænt høj afhængig af kvaliteten. D-vitamin kan findes i godt hø.

Majs/helsæd hører til de ”gule fodermidler” og indeholder ikke ret mange mineraler og vitaminer generelt set, dog en del K.

Byg/ært helsæd ligner græs rigtig meget.

Kornprodukter hører ligeledes til ”de gule fodermidler” og indeholder ikke mange mineraler og vitaminer.

Rapskage/skrå indeholder en del P og svovl (S).

Soyaskrå indeholder en del P og K samt magnesium (Mg).

Halm giver hovedsagelig kun K i store mængder.

Indholdet generelt skal ses relativt målt i gram/kg tørstof.

Hvad er behovet?

Makromineraler

Ca: 8,4g/Fe (ekstra 10g/dag ved tvillingelam)

Ca er nødvendig for opbygning af skelet, styrkelse af muskelfunktion og funktion med andre mineraler såsom P. Ideel Ca:P = 1,5-2:1 i rationen.

P: 3,6g/Fe (ekstra 3,4g/dag ved tvillingelam)

P er nødvendig for opbygning af skelet, medvirker i en del stofskifteprocesser og i energiomsætningen. Mangel ses ved nedsat ædelyst, mange omløbninger.

Mg: 1,6 g/Fe (ekstra 1,5g/dag ved tvillingelam)

Mg indgår i opbygning af skelet og har en stor funktion i muskel- og nervevæv. Er lidt ”dyrets elektriker” ifm. overførsler af impulser. For høj tildeling giver lammelser og for lav tildeling giver kramper.

Na: 1,3 g/Fe (ekstra 1,2 g/dag ved tvillingelam)

Na har stor betydning for opretholdelse af det rigtige tryk i legemsvæskerne. Har stor virkning sammen med K og Mg ved overførsler af impulser til nerve- og muskelvæv. Na tildeles som NaCl (natriumchlorid), hvor clor indgår i dannelsen af HCl (saltsyre) i løben. Mangel giver lyst til slikken og søgen efter mineraler generelt.

Er nok det eneste mineral, som drøvtyggeren selv kan regulere efter behov.

K: tildeles normalt ikke som mineral, men tilføres i rigelige mængder fra foderet.

K har som nævnt stor indflydelse på bl.a. Na og Mg og indgår i flere enzymprocesser.

S: tildeles sjældent, men indgår bl.a. i dannelsen af de essentielle aminosyrer methionin og cystein. Tilføres der urea i rationen er tilførsel af S også nødvendig.

Mikromineraler

Mn: Mangan 40-50 mg/får. Mangel: Giver stille brunst, manglende drægtigheder og reduceret fødselsvægt. Evt. cystedannelse. Bemærk! Overdosis giver stort set samme symptomer som ved mangel.

Cu: Kobber 5-10 mg/får (stor forskel mellem racer). Mangel: Ses som ”svag ryggethed” ved lam, blodmangel, manglende tilvækst og ændret uldpigmentering og uldlængde. Dårlig frugtbarhed, døde embryoner, abort og flere dødfødte lam.

Giftigt: 20-50 mg/kg legemsvægt. Starter dog ved 8 mg/dyr pr. dag ved stærkt voksende lam. Kobber ophobes i leveren over tid, hvorfor en forgiftning kan komme snigende.

Zn: Zink 50-55 mg/får. Mangel: Giver dårlige klove, hævede led og knæ. Dårlig frugtbarhed, lav fødselsvægt. Uldtab, vægttab og reduceret foderindtagelse.

Co: Kobolt 0,08-0,11 mg/får. Mangel: Reducerer ægløsning, hæmmer tilvæksten og øger dødeligheden ved fødsel og lige efter fødsel. Indgår i dannelsen af B12 vitaminet. Mangel ses derfor som ”stjernekiggeri” - ligner mangel på B-vitaminer.

I: Jod 0,8-1 mg/får. Mangel: Dårlig frugtbarhed, dødfødte lam og reduceret fødselsvægt. Kan give hjerneskade og manglende uldvækst.

Se: Selen 0,1-0,15 mg/får. Mangel: Diarre, muskelstivhed og pludselige dødsfald. Dårligt immunforsvar.

Vitaminer

Fedtopløselige

A-vitamin: 5000 i.e pr. får

A-vitaminet er brunst- og dermed frugtbarhedsvitaminet. Sikrer gode slimhinder og tager del i dannelse af gode æg til befrugtning.

D-vitamin: 400 i.e. pr. får

Er med til at omsætte Ca og P. Det er vigtigt med ekstra tildeling ved sen drægtighed og læmning, fordi lyset er svagt i vinterperioden.

E-vitamin: 30 mg pr. får

Understøtter bl.a. A-vitaminet som antioxidant. Har indvirkning på immunforsvaret og har i samspil med selen stor indflydelse på vækst og levedygtighed hos lam.

Vandopløselige

B-vitaminerne B6, B12, niacin og biotin - eller B-komplekset, som det ofte benævnes. Alle er med i omdannelsen af især kulhydraterne.

Biotin er nødvendigt for dannelsen af ”keratin”, der indgår i opbygning af klovene.

Hvordan dækkes behovet, så tingene hænger sammen?

Gennem en alsidig fodring med bl.a. græsensilage i form af ensileret 1. slæt græs inden skridning, som samles i en stak og pakkes ind eller i wrapballer, som sættes på den flade side, så der undgås luftindtag.

Helsædsensilage af byg/hvede eller majsensilage kan tilføre en del af energien, men ikke mange af mineralerne/vitaminerne.

Godt hø kan tilføre protein og flere gode mineraler samt evt. noget D-vitamin.

Halm, som et ad libitum foder, giver nærmest kun fylde, hvilket også er vigtigt for drøvtyggere.

Som tilskudsfoder/proteinfoder kan anbefales enten Fåre T, et proteinrigt tilskudsfoder, der tildeles sammen med hel byg. Her dækkes mineral- og vitaminbehovet ved tildeling af ca. ½ kg.

Ønsker man en totalløsning kan VM Fåremix Græs anbefales, der er en mere alsidig proteinblanding, som kun delvis dækker mineral- og vitaminbehovet.

VM Får Grøn (også til økologiske besætninger) tildeles enten som topdressing oven på grovfoderet eller i en BasisFeeder, hvor fårene selv æder ad libitum.

Ca. 20g pr. får pr. dag vil dække behovet for mineraler og vitaminer.

Salto Får, der er en saltsliksten, vil supplere får og lam med både salt og ekstra mikromineraler (må også anvendes af økologer).

Ønskes der ekstra vitaminer i forbindelse med ”flushing”, kan der anbefales en A-, D- og E-vitamin enten i pulverform eller som vitacaps (vitaminer indkapslet i hvedestivelse).

Balance i fodringen og forsyningen med mineraler og vitaminer året rundt

Start med en god forsyning efter normerne. Suppler evt. med ekstra vitaminer tæt på læmning, det giver et godt læmningsforløb med stærke lam og et sundt moderfår.

I diegivningsperioden, hvor lammene skal trives optimalt, tildeles mineraler og vitaminer i starten som topdressing og senere ad libitum, hvor også lammene kan æde med.  Vil man spare vitaminerne pga. det gode græs, kan VM Fåremix Græs anbefales, det er en ”ædelyst” mineral beregnet til ad libitum fodring på græs.

I denne periode anbefales det også at hænge en saltsliksten i nærheden af vandkarret, idet det vil øge foder- og vandindtaget.

I goldperioden på græs kan fårene fint forsynes med VM Fåremix Græs, indtil der i efteråret igen skal ”flushes”. Ved ”flushing” skal der fuldt tryk på både protein og energi samt ekstra mineraler og vitaminer.

For at beregne en korrekt foderplan med god balance i alle næringsstoffer kan foder- og mineralanalyser anbefales. I dag findes der flere små Excel-programmer til foder- og mineralberegninger, der også er til at anvende for ikke landbrugsuddannede. Som det ses af ovenstående tekst og af den viste figur, er der en del komplekser at tage hensyn til, men overlad det til rådgiveren eller gerne til ”mineralmanden”, der altid er behjælpelig.

 

Knud Lykke
Knud Lykke
Salgskonsulent, Erhvervslandbrug