30. oktober 2017

Nyt grovfoder i stakken - ny foderplan i stalden- og ny afstemt mineralblanding i sækken

Mens de sidste majs bliver høstet, er arbejdet omkring planlægningen af næste års fodring allerede gået i gang.

2017 har været et fantastisk græsår med god kvalitet og rigelige mængder. De første analyser af majs, vi har set, har derimod i gennemsnit vist en lidt lavere fordøjelighed og et lavere stivelsesindhold. Forhold, der måske betyder, at flere vil sammensætte en lidt anderledes foderplan i år i forhold til sidste år. Det betyder også ændrede krav til sammensætningen af mineralblandingen. Vi anbefaler derfor, at du får lavet en mineralanalyse af dit grovfoder, så udgangspunktet for foderoptimeringen er bedst mulig.

De seneste års kraftige ydelsesstigninger i mange besætninger er ensbetydende med et stadigt stigende pres på det enkelte dyrs præstation. Immunsystemet er presset, og dermed påvirkes både sundhed og reproduktion i negativ retning. Især mikromineralerne er sammen med ADE-vitaminerne nogle af de næringsstoffer, vi har fokus på ved f.eks. et stigende celletal eller problemer med at få køerne drægtige igen.

En sund vom er også alfa og omega for, at koen præsterer, som vi ønsker. Det betyder blandt andet et øget behov for magnesium og/eller tilsætning af vombuffere som gær eller natriumbikarbonat. Behovet for mineraler og vitaminer har i takt med ydelsesstigningen ændret sig, og f.eks. er en traditionel typemineralblanding oftest ikke længere den rigtige løsning hverken fagligt eller økonomisk set.

Vi anbefaler derfor at få lavet en gårdmineralblanding, der løbende kan tilpasses gennem fodringssæsonen, og herved opnås flere fordele:

  • Altid afstemt og korrekt tildeling af mineraler og vitaminer med udgangspunkt i den aktuelle fodring. Det sikrer høj produktivitet og god sundhed
  • Mulighed for beregning af alternative mineralløsninger både med hensyn til pris og råvarekvalitet
  • Sidste nye viden bliver implementeret i fodringen med det samme

Kvægteam Vitfoss er eksperter i at sammensætte økonomisk optimale mineralløsninger ud fra forholdene i den enkelte besætning. Vi går gerne med en tur i stalden og kommer med vores råd og vejledning til de udfordringer, der måtte være. Vitfoss Kvægteam er opdateret med sidste nye viden fra ind- og udland samt egne afprøvninger, og det sikrer vores kunder et godt udgangspunkt for den bedste sparring.