13. februar 2017

Stalosan styrker indsatsen på Balkan og i Nordamerika

Stalosan styrker nu sin indsats ved at samle to nye, regionale teams med i henholdsvis Bulgarien og i USA. Målet er bedre sparring og service på Balkan og i Nordamerika.

For at styrke serviceringen af kunder og hæve rådgivningen på markederne til vesteuropæisk niveau samler Vilofoss-gruppens Stalosan-team nu sælgere og rådgivere fra Bulgarien, Grækenland og de tidligere jugoslaviske lande til ét hovedkontor i Sofia, Bulgarien.

 

Det sker efter gode erfaringer med et regionskontor for Central- og Østeuropa, som Vilofoss sidste år oprettede i Ungarn.

 

I USA samles servicering og rådgivning i Canada, USA og Mexico ligeledes i ét hovedkontor i USA. Teamet her skal både understøtte salgsudviklingen og undersøge muligheden for introduktion af andre produkter på markedet.

”Med en organisation i USA og på Balkan får vores kunder på Stalosan Hygiene Solution nu en service og rådgivning til brugen af verdens bedste tør-desinfektionsmiddel, der er på niveau med vore andre europæiske markeder. I USA får nordamerikanske kunder dermed også adgang til vores biosecurity concept med rådgivning og management på et højt fagligt niveau,” siger Lars Ole Madsen, Sales Manager for Stalosan Hygiene Solution.

 

Tættere og stærkere teams forbedrer sparringen og samarbejdet, og kan hurtigere løse de udfordringer hos lokale landmænd. Kunderne vil også opleve en mere effektiv logistik, fordi ordre- og logistikfunktionerne vil blive optimeret og specialiseret.

 

Beslutningen er taget på baggrund af positive erfaringer og feedback fra Vilofoss, der i september sidste år samlede kræfter fra Ungarn, Rumænien, Slovakiet og Tjekkiet til ét salgs- og logistikkontor i Szeged i det sydlige Ungarn. Herfra føres al rådgivning og salg inden for gårdblandinger og specialprodukter til kvæg, svin, fjerkræ og desinfektion af et internationalt team af medarbejdere.

 

For yderligere information kontakt Kenneth P. Madsen, Vilofoss på tlf.: 3368 5647 eller mail: KMP@vitfoss.dk