Tørsyre sparer arbejdstid

Det koster mere, men til gengæld er det også mere sikkert.

"Jeg er meget tilfreds, for det sparer mig for omtrent 45 minutters arbejde hver anden dag i de varme måneder", siger Søren Pedersen.
Han er driftsleder ved I/S Pedersen, en gård en smule uden for Ringkøbing. Årsagen til det tilfredsheden er, at han på gården har valgt at bruge tørsyre, dvs. syre i pulverform, når han i perioder med varmt vejr laver TMR-blandinger til primært goldkøer og malkekøer for at begrænse varmeudviklingen.
Det har betydet den ændring, at foderblandingen ikke længere skal laves hver eneste dag i sommerperioden. Det er nu blevet barberet ned til hver anden.
"- Foderet holder sig friskt, og køerne tager godt fra. Som alle ved, gider de ikke spise det, når det er slattent", siger han.
Målet med ensilering er selvfølgelig at konservere afgrøden, så den giver det maksimale ernæringsmæssige udbytte. Hvis ensilagen pakkes godt ned, forhindrer man, at afgrøden får ilt, og dermed kan man sørge for, at mælkesyrebakterierne hurtigt producerer store mængder mælkesyre. Dette vil sænke pH-værdien i ensilagen og dermed bevare størst mulig næringsværdi. Hvad en "god" pH-værdi er, afhænger dog af tørstofprocenten: Jo højere  tørstofprocent, jo mere er en "højere" pH-værdi tålelig. Som tommerfingerregel kan man bruge, at pH bør være under 4,6 ved 35 procent tørstof i ensilagen. Men er man i tvivl, er det en god idé at spørge sin konsulent.

Flydende syre var for "ubehageligt"

Når man derimod udtager en del af ensilagen, kan man af gode grunde ikke undgå, at blandingen får ilt. Det starter forskellige gæringsprocesser, og der udvikles varme. Herved kan der også let gå mug i blandingen, hvilket ikke er en smag, ret mange køer sætter pris på. Med bruger man det rette ensileringsmiddel, kan man hæmme denne proces.

Tidligere brugte Søren Pedersen flydende propionsyre til TMR-blandingerne, men det gik han helt væk fra, da det var upraktisk og farligt at bruge.

"- Det er ikke sjovt at stå med flydende syre. Nok tog vi vores forholdsregler og blandede syren op med vand først, men det var stadig ubehageligt. Så hellere vælge alternativet, som dengang var at lave TMR-blandingen hver eneste dag", siger han.

Han viser rundt på bedriften, hvor en medhjælper også går til hånde i gule murstensstalde fra henholdsvis 1998 og 2002. Hun undskylder "rodet", fordi fejemaskinen har efterladt helt præcist 12 halmstrå i indgangspartiet til staldene. De er indrettet sådan, at når køerne skal flyttes, kan det hele ske indendørs. Det er praktisk, men driftslederen er særligt stolt af, at gården de sidste 12 måneder har fået maksimalt tillæg fra Arla, blandt andet fordi det gennemsnitlige celletal har ligget på den gode side af 150.000.

Den store afvejning

På denne tid af året og måneder frem er det næppe noget særsyn, at arbejdstiden på gårdene rundt omkring i landet hurtigt løber op i rigtig mange timer. Gården, hvor Søren Pedersen er driftsleder, er ingen undtagelse.

"- Tørsyre koster en smule mere. Jeg husker faktisk ikke, hvor meget det er. Men den tid, jeg sparer, er også noget værd. Det må man ikke undervurdere, for så kan jeg være mere værd for bedriften andre steder. Det er en afvejning, som vi har lavet, uden dog decideret
at regne på det", siger han.

Den afvejning er Søren Pedersen glad for, at han lavede. På gårde landet over er man ofte på udkig efter måder at optimere bedriften, og inden man laver en ændring, er det typisk et spørgtsmål om at vurdere udbyttet i forhold til investeringen. Her var valg af syre ingen undtagelse for Søren Pedersen.

Samtidig har skiftet betydet, at gården som arbejdsplads ikke længere kræver en registrering som HACCP-landbrug. Dette er fordi, han og de ansatte ikke længere bruger flydende syre.

HACCP er et engelsk akronym for Hazard Analysis and Critical Control Points, på dansk risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter, som foretages af Fødevarestyrelsen. En sådan registrering kræver et ansøgningsgebyr (knap 500 kroner) og et årligt grundgebyr på omtrent 1.500 kroner.

Nok er det sjældent en udgift i den størrelsesorden, som vil afholde en moderne landmand fra at bruge et produkt. Men omvendt kræver brug af flydende syre, at man tilbringer mere tid ved skrivebordet.

Når køerne skal flyttes fra én stald til en anden, kan det hele ske under tag.

FAKTA om gården

• 220 køer
• Mælkeydelse: 10.850 kg EKM leveret.
• 230 hektar jord med majs, græs, kolbemajs og salgsafgrøder.
• Reproeffektivitet, køer: 0,24.
• Reproeffektivitet, kvier: 0,43.

Nyt tørsyreprodukt

Det tørsyreprodukt, som Søren Plauborg benytter, er forholdsvis nyt på markedet og lyder navnet Freshfoss. Skiftet foretog han efter anbefaling fra en konsulent ved DLG, og han var derfor ikke selv en del af testgruppen af mælkeproducenter. Men konsulenten havde iflg. Søren Plauborg ”gode erfaringer med det”. For det er nogle gange svært at udvælge et produkt, da der findes andre på markedet, som har samme funktion.

Freshfoss blev introduceret sidste år, efter at det var blevet testet på den gode side af 100 gange med i alt 40 forskellige komposteringer.

- Det er blevet godt taget imod hos landmændene, synes vi, siger Per Theilgaard , der er faglig ansvarlig for supplementvarer hos Vilofoss, som har produceret produktet.

Han oplyser, at produktet indeholder en "kombination af syrer". Hvilke syrer, det er, er dog en "forretningshemmelighed".

Freshfoss findes både i en konventionel og en økologisk udgave.

Læs mere om FreshFoss i denne brochure.