Undgå varmedannelse i dit kvægfoder
6. september 2018

Undgå varmedannelse i dit kvægfoder: ”Størst værdi for pengene med FreshFoss”

Da landmand Christian Dalgaard oplevede varmedannelse i sit kvægfoder, valgte han tørsyreproduktet FreshFoss fra Vilofoss til sin blanding, da det sparer ham meget tid og giver ham stor sikkerhed.

Hos Dalgaard Mælkeproduktion har landmand Christian Dalgaard 420 køer. For gården i Skive betyder det, at der skal blandes store mængder kvægfoder – og det kræver tid.   

Så da han oplevede varmedannelse i fuldfoderet, ledte han efter en sikker og effektiv løsning. Det fik han med tørsyreproduktet FreshFoss Premium fra Vilofoss.

”Vi har prøvet andre tørsyrer til at reducere varmedannelse i vores kvægfoder, men vi er vendt tilbage til FreshFoss, da det er her, at vi får størst værdi for pengene,” siger Christian Dalgaard og fortsætter:

”Vi sparer nemlig masser af tid, fordi vi ikke behøver at blande kvægfoder så ofte. Desuden er FreshFoss ikke et flydende produkt, og derfor er det meget nemmere at anvende. Og det er særligt vigtigt, da sikkerheden betyder rigtig meget for os.”

Christian Dalgaard vil derfor anbefale FreshFoss til andre, som har udfordringer med varme i foderet. Det kan nemlig svare sig.

”I øjeblikket bruger vi kun 0,5 kg FreshFoss pr. ton fuldfoder, og selvom vi anvender 10 liter vand pr. ko i fuldfoderet, holder det sig fuldstændig koldt. Vi kan endda bruge restfoderet til kvierne. Så FreshFoss virker,” siger han.

Christian Dalgaard

 

Om FreshFoss

FreshFoss reducerer opvarmning i foderrationen efter udfodring. Det er især vigtigt, når der tilsættes vand til rationen og i varme perioder. Produktet er oplagt til dyregrupper, som ikke fodres dagligt. Det benyttes i majs- og græsensilagebaserede rationer, og især når der benyttes våde biprodukter.

 

FreshFoss er en kombination af salte fra syrer i tørform. Syrerne hæmmer levevilkårene for mug og gær, og de vil dermed omsætte mindre næring, og kvægfoderrationen vil have en mindre varmeudvikling. På den måde beskytter produktet imod tab af tør- og næringsstoffer.

FreshFoss opretholder en god smagbarhed af foderet, og den er ikke korrosiv, så det slider ikke på mixervognen. Kræver ikke HACCP. Læs mere om FreshFoss.