Vådfodring – restløs kontra ikke restløs fodring

Udfordring ved ikke restløs:

• Der kan opstå evt. fermenteringstab af aminosyrer – lysin og treonin.
• Det bør afklares, hvor stor en del af foderet der står i rørene er i forhold til den samlede blandecharge. Ved lille restmængde er der ingen grund til at foretage sig noget. Ved større mængde overvej om restfoderet kan bruges til anden dyregruppe – f.eks. drægtige søer.
• Overvej proteinniveau i foderet, så en så stor en del af aminosyrer hentes fra proteinvarer som sojaskrå, raps, solsikke etc. – i råvarer bortfermenterer aminosyrerne ikke
• Ved lav pH og ved kølige forhold er fermenteringstabet lavere end ved højt pH og varme
• Hvis fermenteringstabet vurderes at være stort optimeres med vådfoderaminosyre, hvor der tages forbehold for evt. fermenteringstab.
• Der kan også tilsættes Anti-Fermacid; en syre, der sænker vådfoderets pH og forhindrer fermentationstab.

Restløs fodring: Ved restløs fodring bruges et skubbemedie til at tømme foderstrengen mellem fodringerne, og således kan der optimeres som var foderet ”tørfoder” for så vidt angår aminosyrer. Vær opmærksom på skubbemedie, at det kan indeholde både tørstof og næringsstoffer, da det undervejs blandes en smule med foderet.