Fodertilskud til kalve er kåret som en tostjernet nyhed på Agromek
28. november 2022

Fodertilskud til kalve er kåret som en tostjernet nyhed på Agromek

Vilofoss-produktet E-Force, et vitamin E-produkt til kalve, er blevet offentliggjort som tostjernet nyhed på Agromok 2022 under kategorien ’Viden og service’. Det er det eneste produkt blandt husdyrfoder og -tilskud, der har modtaget stjerne i forbindelse med Agromek 2022.

”Vi er utrolig stolte over at modtage denne pris, og samtidig forsikrer den os om, at vi har et produkt af høj kvalitet. Nu glæder vi os til at få E-force ud til vores kunder, så kalvene kan få glæde af det,” siger Per Theilgaard, Category Product Manager hos Vilofoss.

Agromeks nyhedsudvalg peger i sin bedømmelse på, at det er første gang, at det er lykkedes at producere en pille med naturligt E-vitamin på alkolholform, og som samtidig indeholder de øvrige nødvendige mineraler og vitaminer

”Naturlig E-vitamin på alkoholform har i forsøg vist sig at have den højeste biologiske aktivitet. Men at fodre E-vitaminets alkoholform er dog en udfordring, da det kan være mere sårbart over for oxidation og skader, hvis kraftfoderet produceres med høje temperaturer under pelletering” skriver Agromeks nyhedsudvalg.

E-force er en del af CareFoss-serien og er helt nyt på markedet. Det er et nyt vitamintilskud til kalve, der kan anvendes omkring fravænning, hvor kalvenes E-vitamin status kan være lav.
E-force benytter naturligt E-vitamin og produktet består af naturligt og letoptageligt E-vitamin, der beskyttes mod oxidering af Lecithin.

Grunden til at der kan være behov for at tildele E-vitamin er, at kalvefoder efter fravænning typisk indeholder mindre E-vitamin end mælken og desuden optages E-vitamin dårligere fra fast foder end fra mælk.

Læs mere om E-force her.