Nyt mineralkoncept mindsker koens klimabelastning

Nyt mineralkoncept mindsker koens klimabelastning

TraceFoss er Vilofoss’ mineralkoncept baseret på organiske mikromineraler og Yeassac gærkultur. TraceFoss er 100% organisk zink, mangan, kobber og selen, det vil sige med høj optagelighed til gavn for både koen, økonomien og ikke mindst klimaet.

Både genetisk og managementmæssigt er der sket store fremskridt i danske malkekvægbesætninger og det er ikke kommet ud af ingenting, at vi i dag ligger med den højeste gennemsnitsydelse i Europa. Når der i dag kommer dobbelt så meget mælk ud af koen som for blot 40 år siden (Kilde: RYK årsrapporter), skal der naturligt også flere næringsstoffer og hermed mineraler ind i koen, for at den har noget at producere af. Men her er løsningen ikke bare entydigt at øge tildelingen af de billige og uorganiske mikromineraler, for når koen ligger på et højt ydelsesniveau bliver den afgørende faktor, om de mineraler hun tildeles, er af en sådan kvalitet, at hun også kan optage og udnytte dem, og at de ikke bare flyder gennem fordøjelseskanalen og ender ude i gødningen, uden gavn for koen og til kun øget belastning for miljøet.

 Ved blot at øge andelen af uorganiske mikromineraler i rationen øges ikke blot en unødig udledning af ikke udnyttede mineraler på grund af overforsyning, men også risikoen for mineralinteraktioner, hvor mineraler bindes til hinanden i såkaldte antagonistbindinger. Disse er så faste at de ikke kan opløses igen og koen kan ende med at komme i fysiologisk mineralunderskud, til trods for en på papiret høj tildeling, da mineralet ganske enkelt ikke er tilgængeligt for koen til at optage. Dette har vi f.eks. set tilfælde af i besætninger der i fodringssæsonen med den tørkestressede 2018 grovfoderproduktion, pludselig oplevede køer stå med meget tydelige tegn på kobbermangel, til trods for at foderplanen i DMS viste en tilstrækkelig forsyning af kobber.

Organiske mikromineraler er ikke noget nyt, det har været på markedet i mange år. Det der er specielt ved TraceFoss konceptet er, at hvor de organiske mikromineraler tidligere er brugt som enten topdressing eller en delvis erstatning for de uorganiske mikromineraler, har vi i TraceFoss erstattet dem 100 %. Med den bedre optagelighed og udnyttelse af de organiske mikromineraler kan vi samtidig sænke tildelingsniveauet, hvilket betyder et reduceret spild, da der udledes mindre med gødningen.

Tracefoss total placement concept

I nedenstående figur ses ydelsesresponset fra et forsøg, hvor de organiske mikromineraler i TraceFoss konceptet på det lavere tilsætningsniveau (grøn kurve) er testet mod uorganiske mikromineraler på vejledende NRC niveauer (Blå kurve) og uorganiske mikromineraler tilsat på samme lave niveau som TraceFoss konceptet ligger på (rød kurve) (Wilde et al. 2010).

tracefoss grafik

 

En anden vigtig ingrediens i TraceFoss konceptet er Yea-Sacc gær, der som den første og eneste gærtype på markedet har en dokumenteret reducerende effekt på udledning af metangasser og nitrogen fra kvæg.

Levende gærceller forbruger ilt og sukker og forebygger ved omsætning heraf, acidose tilstande i vommen.

Yea-Sac er samtidig stimulerende for væksten af både fibernedbrydende og mælkesyre bakterier i vommen, hvilket gør denne gærtype helt unik, da det forbedrer vommens effektivitet, som er den afgørende faktor for en høj fodereffektivitet og dermed udnyttelse af det foder koen æder. Med kombinationen af de organiske mikromineraler og yeassac gæren er TraceFoss mineralerne derfor et godt udgangspunkt for en optimal mineralforsyning til gavn for både ko, økonomi og klimaet.