1. februar 2016

Stalosan giver PEDv kamp til stregen

Virussygdommen PEDv, der især rammer pattegrise og nyfravænnede smågrise, ser nu ud til at få væsentlig mere modstand. Forskere på University of Minnesota har påvist, at Stalosan virker særdeles effektivt overfor PEDv.

PEDv har i en årrække været særdeles tabsgivende i bl.a. USA, Kina og Østeuropa. Selvom det nu er aftagende i USA, er status uændret i Kina og Østeuropa. For at undersøge mulighederne for at begrænse sygdommen internationalt besluttede Vitfoss tidligere i år at lade forskere undersøge, om Stalosan, der allerede er kendt for at være effektiv over for PRRS-virus samt Salmonella- og Lawsonia-bakterier, virker mod PEDv.

Resultater fra en række laboratorieforsøg på University of Minnesota viser, at Stalosan har en markant effekt over for PEDv.

”Det er yderst interessante resultater, forskerne er nået frem til. Det er således signifikant, at Stalosan virker særdeles godt, ja det er lige ved at fjerne al PEDv-virus i forsøgene. Ifølge forsøgene er effekten 99,9 %,” siger direktør Hans Aae, der har ansvaret for DLG-koncernens Forskning & Udvikling.

De klare meldinger fra forskerne i USA betyder, at Vitfoss nu gør klar til at markedsføre Stalosan og produktets effekt til at forebygge såvel som bekæmpe PEDv i de områder i verden, hvor sygdommen er et problem.

PEDv medfører mindre ædelyst, diarré og opkast.

”Svinebranchen har gjort meget for at begrænse risikoen for, at PEDv-smitten kommer til Danmark, og det er yderst tilfredsstillende. Men på visse markeder er det et stort problem, så derfor vil vi nu tage hul på at rulle nyheden og produktet ud til de områder, der er ramt. Også for at minimere sygdommens udbredelse,” fortæller Hans Aae.

Dyrlæge Pia Conradsen, Svinevet, giver klare skulderklap til de nye resultater.

”Ud over at det er nødvendigt at immunisere smittede besætninger, så er trin to at reducere smittetrykket, og her er Stalosan-resultaterne uhyre interessante, for vi har ikke hidtil haft effektive midler til det,” siger Pia Conradsen, der understreger, at det er vigtigt på smittede ejendomme at reducere smittetryk, ligesom det er vigtigt at begrænse risikoen for smittespredning under transport mellem besætninger.

 

Om Stalosan

Stalosan blev lanceret i 1965 og er et desinfektionsmiddel med dokumenteret effekt. Det er brugt i 50 år i over 50 lande. Stalosan produceres af Stormøllen, hvor DLG ejer 70 % af aktierne.
Vitfoss har rettighederne til at producere, markedsføre og sælge Stalosan i Danmark. På internationalt plan er det Vilofoss-gruppen, der ligesom Vitfoss er en del af DLG-koncernen.
Stalosan er et Biosecurity-produkt, der har stor betydning for at skabe en god økonomi på bedrifterne, herunder at forebygge og behandle mod PEDv.
Stalosan, der er desinficerende og binder ammonium og vand, virker mod bl.a. Salmonella, PRRS, Lawsonia og PEDv. Generelt ser vi, at Stalosan brugt i besætninger er med til at reducere dødeligheden, reducere medicinforbruget, øge den daglige tilvækst og forbedre foderudnyttelsen.
Styrkerne ved Stalosan er bl.a., at det kan bruges i besætninger, mens dyrene er der. Det virker i gennemsnit i syv dage, og der er ingen negative miljøpåvirkninger – ej heller på inventaret.
De faglige Stalosan-medarbejdere i Vitfoss er uddannet dyrlæger.


Bilag:

Effekt af Stalosan F på PEDv-virus.

Dosering

Tid efter applikation

Virusniveau: Kontrol

Virusniveau: Stalosan F

Virusreduktion;
%

A

5 min

4.83

<1

≥ 99.99

 

10 min

4.83

<1

≥ 99.99

 

60 min

4.50

<1

≥ 99.96

 

6 timer

4.50

<1

≥ 99.96

B

5 min

4.83

<1

≥ 99.99

 

10 min

4.50

<1

≥ 99.96

 

60 min

5.17

<1

≥ 99.99

 

6 timer

4.50

<1

≥ 99.96

Resultater fra University of Minnesota v/professor i virology, Sagar M. Goyal. August, 2015.